PÅ SPORET
Hvordan en vandretur på Pacaya-vulkanen faktisk er
Fra fyrreskov til marker af tørret lava og varme vulkanske udluftninger – her er præcis, hvad der sker på stien op ad Pacaya, skridt for skridt til udsigten fra toppen.
Se Pacaya-vulkanen vandringer på GetYourGuide ↗Vandringen gennem skov og aske
Stien begynder i fyrreskoven lige efter indgangen til Pacaya National Park, og stiger på fast, vulkansk jord, som er let at gå på i starten. Inden for tyve til tredive minutter bliver trædækket tyndere, og stien går over i løsere slagger og aske – den slags underlag, der giver sig en smule for hvert skridt, og her begynder sko med godt greb at gøre en forskel. Stigningen er jævn snarere end stejl det meste af denne strækning, en opvarmning før lavamarken længere oppe. Guiderne sætter typisk et tempo, der passer til den langsomste vandrer i gruppen, så det føles sjældent som et kapløb, selvom hele opstigningen byder på en reel højdeforskel på ægte vulkansk terræn.
At gå på tørret lava
Over trægrænsen krydser stien marker af tørret, hærdet lava — mørk, bølget klippe efterladt af tidligere udbrud, herunder det store udbrud i 2010. Det er et terræn, man ikke finder magen til andre steder nær Antigua: fast, men ujævnt, til tider skarpkantet, og af og til hult klingende under fødderne. Guiderne kender de sikreste ruter igennem det, for overfladen er ikke ensartet, og ældre lavastrømme ligger side om side med nyere. Det er på denne strækning, at de fleste fotos af Pacaya bliver taget, og det er også her, heste-taxa-ryttere og vandrere til fods blandes, fordi det er netop underlaget her, der får nogle besøgende til at vælge at leje en hest en del af vejen.
Den varme jord og skumfidus-stoppet
Øverst på lavamarken fører guider vandrere til et sted, hvor jorden stadig udstråler geotermisk varme fra den afkølede lava – varm nok, under de rette forhold, til at stege en skumfidus på en pind stukket ned i klippen. Det er blevet Pacayas signaturøjeblik, en blanding af geologilektion og bålhygge. Præcis hvor dette sker, flytter sig over tid, da den varmeste jord bevæger sig, når ældre lavastrømme køler af, og nyere dukker op tættere på den aktive kegle, så guiderne tilpasser stoppet til, hvor varmen aktuelt befinder sig, frem for et fast punkt.
Udsigtspunktet på toppen og MacKenney-keglen
Turens højdepunkt er et udsigtspunkt nær MacKenney-keglen, den nuværende aktive åbning, der har præget Pacayas top siden 1960'erne. På en klar dag åbner udsigten sig ud over dalen mod vulkanerne Agua, Fuego og Acatenango, samt Antigua og det brogede mønster af kaffefarme nedenfor. Vandrere går typisk ikke ned i selve krateret — adgang til den aktive åbning er begrænset og afhænger helt af den aktuelle vulkanske aktivitet, hvilket parkvagter og guider beslutter på dagen. Udsigtspunktet, ikke kraterkanten, er den egentlige destination, og det er som regel mere end rigeligt.
Heste til leje undervejs
Lokale familier driver en hestetaxa-service på de nederste og midterste strækninger af stien, hvor de tilbyder ture til vandrere, der hellere vil spare benene til lavamarken og toppen. Det er en betal-på-dagen-ordning, kontant til føreren, ikke en del af nogen turpris, og helt valgfrit – mange vandrere går hele ruten. Ryttere stiger typisk af før de stejleste eller mest ujævne lavapartier, da heste ikke sikkert kan krydse det hele, så selv dem, der rider en del af vejen, ender stadig med at gå til fods nær toppen.