AKTIV VULKAN
Pacayas udbrudshistorie, fra 1965 til i dag
Pacaya har været i næsten uafbrudt udbrud siden 1960'erne, herunder et voldsomt udbrud i 2010 og en lava-episode i 2021 — historien, og hvorfor vandreturene stadig er sikre.
Se Pacaya-vulkanen vandringer på GetYourGuide ↗At vågne op i 1965
Pacaya havde været rolig i lang tid, før den vågnede igen i 1965 og dannede den kegle, der i dag kendes som MacKenney-keglen, inde i den kollapsede kant af en ældre, større vulkan. Fra det år og frem til 2010 var Pacaya i en tilstand af næsten uafbrudt udbrud — 45 år med periodiske lavafontæner, askeskyer og små lavastrømme, der langsomt omformede bjergets øvre skråninger. Den lange aktive fase er en del af grunden til, at Pacaya typisk regnes blandt de mest aktive vulkaner i Mellemamerika, og hvorfor de lavamarker, vandrere går igennem i dag, er geologisk unge snarere end gamle.
2010-udbruddet
Den 27. maj 2010 havde Pacaya et voldsomt udbrud med lavafontæner, der blev rapporteret omkring en kilometer høje, og en askesky, der drev mod Guatemala City. Hovedstadens internationale lufthavn var lukket i flere dage, da aske dækkede landingsbanen, og udbruddet kostede flere mennesker livet, herunder personer, der var kommet for tæt på den aktive åbning. Hændelsen skete få dage efter den tropiske storm Agatha, og kombinationen komplicerede i høj grad nødberedskabet. Det er stadig det udbrud, der oftest forbindes med Pacaya i offentligheden, og et referencepunkt for, hvor hurtigt forholdene på en aktiv vulkan kan ændre sig.
2021 — lava på skråningerne
En nyere periode med øget aktivitet varede fra cirka februar til maj 2021, hvor lavastrømme brød ud fra sprækker på Pacayas nordvest-, vest-, syd- og nordflanker. Én strøm bevægede sig mere end to kilometer ned ad bjergsiden, og den smeltede sten beskadigede kaffe- og avocadoplantager på de lavere skråninger nær vulkanens base. I modsætning til 2010 var denne episode overvejende effusiv – flydende lava frem for eksplosive fontæner – hvilket er typisk for meget af Pacayas aktivitet, selvom den er mindre dramatisk i overskrifterne end et voldsomt udbrud.
Hvorfor den tilgængelige rute ikke er fastlagt
Da Pacaya løbende producerer ny lava og med jævne mellemrum lukker gamle stier, findes der ikke én fast, permanent vandrerute til en fast kraterkant, som man måske ville se på et inaktivt bjerg. Den rute, guiderne bruger, og hvor tæt på MacKenney-keglen vandrere kommer, vurderes løbende i takt med, at forholdene ændrer sig – nogle gange omlægges ruten omkring et friskt lavastrøm, andre gange trækkes den længere væk fra åbningen under perioder med kraftigere aktivitet. Det er en sikkerhedsbeslutning, ikke en inkonsekvens i produktet: en vandretur, der når kraterkanten på ét besøg og stopper et godt stykke før på et andet, er Pacaya, der opfører sig normalt – ikke en tur, der ikke lever op til forventningerne.
Eruptionshistorikken i et overblik
Pacayas moderne aktivitet strækker sig over seks årtier, med skift mellem rolige perioder, små lavastrømme og lejlighedsvise voldsomme udbrud, så det er let at miste overblikket over, hvad der skete hvornår. Dette er en forenklet tidslinje over de begivenheder, der er mest relevante for det, vandrere ser og hører om i dag, fra vulkanens genopvågnen i 1960'erne til dens to bedst dokumenterede moderne udbrud – ikke en komplet vulkanologisk registrering, men nok til at forstå, hvorfor bjergets lavamarker ser så unge ud, som de gør, og hvorfor guider og parkmyndigheder løbende justerer, præcis hvor tæt vandrere kan komme på den aktive kegle.
Pacaya-udbruddets tidslinje
| År / periode | Hvad skete der? |
|---|---|
| 1965 | Pacaya vågner igen efter lang dvale; MacKenney-keglen begynder at forme sig |
| 1965–2010 | Næsten uafbrudt let til moderat aktivitet — en af Mellemamerikas længste aktive faser |
| 27. maj 2010 | Voldsom lava-fontæne-aktivitet og askefald; Guatemalas bys lufthavn lukker i flere dage |
| feb–maj 2021 | Overvejende effusivt udbrud; lavastrømme bevæger sig mere end 2 km ned ad flere skråninger |
| Igangværende | Der er fortsat periodisk mindre aktivitet; adgangen administreres dag til dag af parkmyndighederne og guiderne. |